Behagelige arbejdssko

    2019-MASCOT® FOOTWEAR CASUAL-F0900-907
    Thu, 14 Feb 2019

    MASCOT lancerer hverdagssko uden sikkerhedskomponenter, men hvor høj kvalitet og god pasform er i højsædet. F0900-907 fra MASCOT® FOOTWEAR CASUAL har en lav vægt, sidder godt ind til foden og er blød og fleksibel, hvilket giver frihed til alle typer bevægelser på en arbejdsdag.

    De nye sko er placeret i en helt nye skolinje fra MASCOT, der matcher både profilbeklædning og klassisk arbejdstøj. Serien hedder MASCOT® FOOTWEAR CASUAL og kan bruges på tværs af jobfunktioner, hvor der ikke er krav om sikkerhedssko.

    Uden sikkerhed, men stadig i højeste kvalitet

    De nye CASUAL-sko er en klassisk, stilren sneakers-model, der adskiller sig fra MASCOTs resterende sortiment af fodtøj ved at være uden tåkappe, sømværn og andre sikkerhedskomponenter. Til gengæld har fodtøjet en særdeles behagelig komfort med en lav vægt på under 300 gram og særligt fleksible egenskaber i forfoden. Skoens egenskaber indebærer desuden overmateriale i ruskindslæder og en ydersål i gummi.

    MASCOT® FOOTWEAR CASUAL er oplagt til alle erhverv, hvor almindelige sneakers kan anvendes. Skoene kan købes/bestilles hos MASCOTs forhandlere.