Ny MASCOT® FOOTWEAR-serie udviklet til brancher hvor høj hygiejne er afgørende

    MASCOT® FOOTWEAR CLEAR - Sikkerhedssko, washing maschine
    Mon, 04 Nov 2019
    MASCOT lancerer, i løbet af efteråret 2019, en ny serie af sko og sandaler målrettet levnedsmiddelindustrien og andre brancher, hvor høj hygiejne og vaskbarhed er i fokus. MASCOT® FOOTWEAR CLEAR-serien inkluderer sko og sandaler, der er velegnede til vask ved 40°C. Ved denne temperatur aktiveres en bakteriebekæmpende effekt i industrivaskeriernes sæbe, der hindrer spredning af bakterier og sikrer høj hygiejne. Det er unikt for branchen med fodtøj, der kan vaskes ved så høj en temperatur, og som dermed hindrer spredning af bakterier.

    Hygiejne og vaskbarhed har været centrum for udviklingen af den nye MASCOT® FOOTWEAR CLEAR-serie. I modsætning til MASCOTs øvrige fodtøjsserier har MASCOT i denne serie fokuseret på, at skoene og sandalerne tåler vask og således opretholder et højt hygiejneniveau.

    Da brugerne af den nye serie ofte arbejder i fødevareindustrien eller lignende brancher, er det vigtigt, at fodtøjet er egnet til vaskeriaftaler. Derfor er skoene og sandalerne forberedt til isætning af HF-chip. Højfrekvens-chippen kan opbevare data om eksempelvis antallet af vask samt ejerskab.

    Komfort igennem arbejdsdagen

    I udviklingen af serien, er der også arbejdet med optimal komfort igennem hele arbejdsdagen. Skoene har et ventilerende inderfór af mikrofiber. Mikrofiber er et særdeles åndbart materiale, der giver høj komfort til fødderne gennem hele arbejdsdagen. Derudover har fodtøjet udluftningshuller, der giver fødderne mulighed for at ånde.

    Funktioner, der øger din sikkerhed

    Det er vigtigt, at du står godt fast, så du ikke risikerer at glide på glatte, våde eller ujævne overflader. I MASCOT® FOOTWEAR er alle såler skridhæmmende, hvilket betyder, de er testet og godkendt efter SRC. Sålmønsteret er designet, så det giver et godt greb i underlaget, og så skidt ikke har tendens til at blive siddende.

    Alle sko og sandaler i MASCOT® FOOTWEAR CLEAR er ESD-godkendt, hvilket betyder, at du undgår statisk elektricitet.


    2019 - Washing maschine, Sikkerhedsfodtøj, Sikkerhedssko, Sikkerhedssandaler, Hygiejne i fokus

    Leder du efter støvler, der tåler vask ved 40°C, finder du dem i MASCOT® FOOTWEAR COVER-serien. Støvlerne findes med sikkerhedskomponenter og i tre forskellige farver; hvid, sort og mørk oliven.


    Find fodtøjet fra MASCOT® FOOTWEAR CLEAR og MASCOT® FOOTWEAR COVER hos din lokale MASCOT-forhandler.

    2019 - MASCOT®  FOOTWEAR CLEAR - Arbejdssko, Sikkerhedssandaler, Sikkerhedssko, Clogs