MASCOT® FOOTWEAR COVER

    MASCOT® FOOTWEAR COVER er en serie af PU-støvler, der henvender sig til levnedsmiddelindustrien og andre brancher, hvor høj hygiejne og vaskbarhed (hjemmevask og industrivask) er i fokus.

    I MASCOT® FOOTWEAR COVER finder du robuste og slidstærke støvler, der samtidig giver en god gangkomfort. Som i MASCOTs resterende sortiment af sikkerhedsfodtøj har støvlerne i serien den højeste skridsikkerhed, da alle produkterne i serien har såler, der er testet skridhæmmende på både skrå og glatte overflader (SRC).

    Detalje - MASCOT® FOOTWEAR COVER

    Vaskbarhed og høj hygiejne

    Støvlerne i MASCOT® FOOTWEAR COVER er vandtætte, hvilket bevirker, at de er nemme at rengøre for snavs og bakterier. Det gør støvlerne særligt velegnede til områder, hvor høj hygiejne er i fokus. For at hindre spredning af bakterier er hælen på støvlerne konstrueret, så det er nemt at træde ud af støvlen, uden at hænderne skal i kontakt med støvlen. Det gør, at du holder hænderne væk fra området, hvor der potentielt er en større mængde bakterier, som vil kunne overføres til andre dele af din beklædning.

    PU-støvlerne i MASCOT® FOOTWEAR COVER er også velegnede til vaskeriaftaler, da de er forberedt til isætning af højfrekvens-chip (HF-chip). Denne chip kan lagre data om ejeren af støvlerne og vaskeprocesser. HF-chippen kan isættes af MASCOT eller vaskeriet.
    Støvlerne i serien kan tåle at blive vasket ved 40° C. Når støvlerne vaskes ved denne temperatur aktiveres en bakteriebekæmpende effekt i industrivaskeriernes sæbe. Dermed bekæmpes bakterierne i at udvikle sig.

    Vælg støvlerne, der passer til dit job

    I MASCOT® FOOTWEAR COVER finder du støvler i tre forskellige farver; hvid (06), sort (09) og mørk oliven (19). Støvlerne er kun tilgængelige i én højde, men hvis du ønsker at justere højden og tilpasse støvlen efter individuelle behov, så kan skaftet foldes ned, så højden på støvlen justeres.

    Forskellige sikkerhedsklasser at vælge imellem

    I MASCOT® FOOTWEAR COVER-serien finder du støvler certificeret efter den europæiske standard for fodtøj uden tåkappe, men til erhvervsmæssig brug EN ISO 20347, eller EN ISO 20345 - den europæiske standard for sikkerhedsfodtøj.

    Niveauet af beskyttelse kan være med til at indikere hvilken støvle, man skal vælge. Hvis man som bruger ikke har behov for tåkappe og sømværn, men ønsker, at fodtøjet er antistatisk og har en stødabsorberende sål, så kan man med fordel vælge støvler godkendt efter EN ISO 20347, klasse O4. Har man behov for tåkappe, kan man vælge sikkerhedsstøvler godkendt efter EN ISO 20345, sikkerhedsklasse S4 eller S5. Forskellen på de to sikkerhedsklasser er, at fodtøjet, godkendt efter sikkerhedsklasse S5, også har sømværn.