MASCOT® FOOTWEAR MOVE

    Mærk forskellen med den næste generation af letvægtssikkerhedssko. MASCOT® FOOTWEAR MOVE er super let sikkerhedsfodtøj i et moderne, sporty look fremstillet af de mest innovative materialer i den velkendte MASCOT-kvalitet.

    Super lav vægt

    MASCOT® FOOTWEAR MOVE seriens sikkerhedsfodtøj er blandt de suverænt letteste på markedet. Den lave vægt opnås ved brug af innovative produktionsteknikker og materialer. Tåkappe af letvægtskomposit og sømværn i avanceret specialtekstil giver fodtøjet en ekstrem lav vægt og gør det meget smidigt, hvilket skaber en super komfort med ubesværet bevægelse dagen lang.

    F0300-909 Super lav vægt - MASCOT® FOOTWEAR MOVE

    Lette og fleksible sålmaterialer

    Det særlige ved MASCOT® FOOTWEAR MOVE er den unikke mellemsål i det innovative Phylon-materiale. Phylon-sålen er lavet af EVA og fremstilles ved en særlig kompressionsteknik til en fast, hårdfør skum, der ved hjælp af luftbobler giver en ekstraordinær let og elastisk sål. Derudover har MOVE-modellerne alle en stødabsorberende, fleksibel indlægssål, der kan tages ud efter behov. De lette og fleksible sålmaterialer gør sikkerhedsfodtøjet i MASCOT® FOOTWEAR MOVE behageligt at bære hele arbejdsdagen igennem.

    Sporty look

    Designet i MOVE-serien har fokus på et moderne, sporty look. Skoene er velegnede, hvis du arbejder som håndværker, i let industri eller logistik. Seriens moderne design gør, at du ikke behøver skifte sko, når du skal mødes med vennerne eller en tur forbi supermarkedet på vej hjem fra arbejde. MASCOT® FOOTWEAR MOVE er kort sagt moderne sikkerhedssko så smarte og komfortable, at du ikke har lyst til at tage dem af. Skoene kommer både med traditionel snørelukning og med BOA® Fit System. Flere af modellerne fås både i herre- og damestørrelser.

    Sikkerhed i top

    Selvom MOVE-serien i design minder mest om moderne sneakers, så går den ikke på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed. Alle modeller i serien er fremstillet med ydersål i naturgummi, der gør skoene modstandsdygtige for op til 300 grader kontaktvarme. Sikkerhedsfodtøjet i MOVE-serien kommer desuden med hælforstærkning og non-marking ydersåler, der ikke smitter af. Alle MOVE-modeller er ESD-godkendte samt godkendte efter EN ISO 20345: 2011, sikkerhedsklasse S1P eller S3.