Fair Wear Foundation

    MASCOT er i 2019 blevet medlem af Fair Wear Foundation som den første virksomhed i Danmark. Sammen med omtrent 80 andre europæiske tekstilvirksomheder, som sammen repræsenterer næsten 140 brands, kæmper MASCOT via Fair Wear på at højne den sociale ansvarlighed og skabe gode og trygge jobs på de tekstilproducerende fabrikker rundt om i verden.

    Fair Wear Foundation-logo

    Med et medlemskab af Fair Wear Foundation understreger MASCOT, at bæredygtige løsninger og gode arbejdsforhold ikke blot skal være en naturlig del af vores virksomhed. Det skal have et højt fokus overalt i tekstilindustrien. På Fair Wears hjemmeside kan du blandt andet finde vores seneste Brand Performance Check og den score, vi har opnået ved seneste check.

    Fair Wear Foundation

    Egne fabrikker og eksterne leverandører

    På MASCOTs egne fabrikker i Vietnam og Laos er gode arbejdsforhold en naturlig del af hverdagen, hvilket bevidnes af vores SA8000 certificering af alle fabrikker. Vi har ligeledes vores eget HR-team ansat i Vietnam, som sørger for ordentlige ansættelsesprocedurer og gode arbejdsforhold for vores medarbejdere. At have vores egen produktionsfaciliteter sikrer også, at vi har fuldt overblik over produktionen, og vi kvalitetstjekker selv alt vores arbejdstøj og tilbehør. Når vi indgår et samarbejde med Fair Wear er det især med fokus på at sikre gode arbejdsforhold på de fabrikker, som MASCOT ikke selv ejer, og som MASCOT køber en mindre andel varer fra. Vi samarbejder gennem Fair Wear dermed med andre tekstilbrands, som også køber deres varer på fabrikkerne. Med et aktivt medlemskab af Fair Wear Foundation sætter vi fokus på godt arbejdsmiljø og ordentlige arbejdsforhold globalt i tekstilindustrien.

    Læs mere om CSR-certificeringen i SA8000

    Produkterne tager form-seamstress-Laos

    Gode samarbejdspartnere

    MASCOT producerer selv mere end 70% af den samlede mængde varer på vores egne fire fabrikker med SA8000. Den resterende mængde varer produceres hos eksterne producenter, som vi har gode og længerevarende samarbejder med. Den eksterne produktion gælder særligt tilbehørsmaterialer som knæpuder og bælter samt sko og produktion af T-shirts, poloshirts og sweatshirts. Dette er produkter, der ofte laves ved hjælp af en særlig fremstillingsmåde eller maskine, og som vi dermed ikke kan lave på vores egne fabrikker ved symaskiner. Hos MASCOT ønsker vi at videreudvikle det gode samarbejde med vores eksterne producenter og samtidig være med til at skabe gode arbejdsforhold på deres fabrikker. Her anser vi vores medlemskab med Fair Wear Foundation som et vigtigt partnerskab til at nå dette mål.

    De 17 verdensmål - logo

    Globale partnerskaber og de 17 verdensmål

    Hos MASCOT arbejder vi med FNs 17 verdensmål. Vores medlemskab af Fair Wear Foundation er et eksempel på verdensmål 17, der handler om globale partnerskaber. Hos MASCOT er vi bevidste om, at udfordringer løses bedst i kompetent fællesskab, hvorfor vi ser stort potentiale i samarbejdet med Fair Wear. Som global tekstilvirksomhed har vi et stort ansvar for at sikre mennesker og miljø både på produktionssteder og i resten af vores forsyningskæde. Det er et ansvar, vi helt naturligt tager. Hos MASCOT ønsker vi med vores tekstilproduktion at tilbyde anstændige jobs, der er med til at afskaffe fattigdom og sult samt sikre sundhed og trivsel.

    Læs mere

    Kontrol skaber forståelse

    Med medlemskabet af Fair Wear håber vi, at vi kan være med til at sprede vores høje fokus på miljø og medarbejderne til andre virksomheder i tekstilindustrien. Fair Wear Foundation arbejder på at finde løsninger til problemer, som andre tror er uløselige. Et af kerneområderne for Fair Wear er at sætte en ny standard for tekstilproduktion; et koncept de kalder ”A new normal”. De ønsker at skabe en forandring i tekstilindustrien, så alle medarbejdere forstår deres rettigheder til et sikkert, værdigt job med en ordentlig løn. Den tankegang følger vi hos MASCOT. Vi accepterer ikke kompromiser, når det gælder arbejdsforholdene for dem, der producerer vores varer.

    Arbejdsstandarder

    Grundlaget for arbejdet mellem Fair Wear Foundation og MASCOT er otte punkter, der tager udgangspunkt i ILO-konventionerne og FN’s erklæring om menneskerettigheder. De otte punkter er med til at sikre medarbejdernes rettigheder.

    Fair Wear Foundation-Arbejdsstandarder-Ingen brug af tvangsarbejde

    Ingen brug af tvangsarbejde

    Fair Wear Foundation-Arbejdsstandarder-Ingen diskrimination

    Foreningsfrihed og ret til kollektive forhandlinger

    Fair Wear Foundation-Arbejdsstandarder-Intet børnearbejde

    Ingen diskrimination

    Fair Wear Foundation-Arbejdsstandarder-Foreningsfrihed og ret til kollektive forhandlinger

    Intet børnearbejde

    Fair Wear Foundation-Arbejdsstandarder-Løn svarende til leveløn

    Løn svarende til leveløn

    Fair Wear Foundation-Arbejdsstandarder-Rimelige arbejdstider

    Rimelige arbejdstider

    Fair Wear Foundation-Arbejdsstandarder-Sikre og sunde arbejdsforhold

    Sikre og sunde arbejdsforhold

    Fair Wear Foundation-Arbejdsstandarder-Ansættelse sker under kontraktlige vilkår

    Ansættelse sker under kontraktlige vilkår

    Med medlemskabet af Fair Wear er det MASCOT som virksomhed, der forpligter sig til at tage del i ansvaret for at højne arbejdsstandarderne i tekstilindustrien. Det er et ansvar, vi med glæde og stor målrettethed tager.

    Produkterne tager form-seamstress-Vietnam