På knæ langs fodlister eller op og ned ad stigen. Som maler har du brug for slidstærkt arbejdstøj, der samtidigt giver dig maksimal bevægelsesfrihed. MASCOTs arbejdstøj egnet til malere er gennemtestet både i forhold til funktioner, bevægelsesfrihed og slidstyrke, så tøjet altid matcher dine behov. Vores omfattende test-principper – vi kalder det for Tested to Work – er samtidig din garanti for produkter med en høj kvalitet og en lang holdbarhed.
Arbejdet som maler sender dig ofte ud i mange arbejdspositioner, både stående, siddende, knælende eller arbejde over skulderhøjde. Derfor er det helt essentielt at vælge malerbukser, malerjakker og trøjer med en god pasform – fx i 100 % stretch – så tøjet naturligt følger kroppens bevægelser, og giver dig stor bevægelsesfrihed.
Din arbejdsdag bliver nemmere, hvis dit tøj har de rette funktioner. Derfor er alle de praktiske funktioner, du som maler skal bruge, tænkt ind i arbejdstøjet – som fx i vores serie MASCOT® CUSTOMIZED. Du kan vælge malerbukser både med og uden hængelommer. Og vælger du bukser med vores unikke Click Pocket System, kan du endda vælge hængelommer specifikt til malere med blandt andet strop til din malertape. Hængelommerne med Click Pocket System sælges separat.
Du finder blandt andet malerbukser med lårlommer til opbevaring af dit vigtigste værktøj. I lommerne er der blandt andet også plads til spartel, tommestok og kost.
Som maler er det også vigtigt, at du beskytter dine knæ optimalt. Derfor anbefaler vi, at du vælger malerbukser med knælommer, så du nemt kan indsætte knæpuder, når du har behov for det. Vi fører et udvalg af forskellige knæpuder afhængigt at dine behov.